PSYKISK SYGE MISBRUGERE FALDER MELLEM TO STOLE

Patienter med en psykisk lidelse og et samtidigt misbrug oplever at blive kastet rundt mellem regionerne og kommunerne i deres behandling. Kommunernes Landsforening og Danske Regioner er enige om, at der er en gruppe, der ikke får den hjælp, de har brug for. De håber på national handling for at fordele det endelige ansvar.

Af Casper Nørregaard og Katrine Mengel

Misbrug går ofte hånd i hånd med psykisk sygdom. Patienternes store udfordring er, at behandlingen sjældent gør. De fortæller om store udfordringer med at få den rette behandling - men hvordan ser den rette behandling ud? De involverede parter er enige om, at der er brug for handling.

En splittet behandling

Som det er nu, er misbrugsbehandlingen under kommunalt ansvar. Den psykiatriske behandling er regionens område. Det skaber store problemer for den gruppe mennesker, der har brug for begge behandlinger. De bliver, populært sagt, tabt mellem to stole.

Katrine Schepelern Johansen, leder af forskningsenheden Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser, mener, at systemet ikke afspejler patienternes problemer. 

”Misbrug og psykiske lidelser er tæt forbundne, men behandlingssystemet er delt op. Det er ikke et skel, der nødvendigvis giver mening for patienterne,” siger hun.

 

Antallet af danskere, der kæmper med en psykisk lidelse og et misbrug samtidigt, er svært at finde konkrete tal på. Der tales ofte om mørketal. En stor del af disse patienter er ikke i behandling, og en stor del er kun i behandling for det ene problem. Ifølge rapporten “Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet” fra 2018 af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) anslår man, at der er ca. 30.000 danskere registrerede med begge problematikker.

Dobbeltdiagnoser

WHO definerer dobbeltdiagnoser som den samtidige forekomst hos den samme person af forstyrrelser forårsaget af brug af psyko-aktivt stof og andre psykiske forstyrrelser. 

 

En person med en dobbeltdiagnose har altså samtidige udfordringer med én eller flere psykiske lidelser samt et stof- eller alkoholmisbrug. 

 

(Kilde: World Health Organization, 1995) 

Skærmbillede 2021-04-06 kl. 19.54.13.png

Frem og tilbage i systemet 

Knud Kristensen, formand for Landsforeningen SIND, mener, at det overordnede problem er, at patienterne bliver mødt i psykiatrien med en besked om at komme ud af deres misbrug, før de kan få hjælp. Det samme sker i misbrugsbehandlingen. 

“De bliver sendt frem og tilbage mellem to instanser,” siger han. 

Landsforeningen SINDs mission er at hjælpe mennesker med sindslidelser til at kunne realisere et godt liv i samfundet. De har kritiseret opdelingen af behandlingen af patienter med dobbeltdiagnose. Psykolog Steen Guldager er enig i, at systemets indretning udfordrer patienter. 

“De mennesker har simpelthen ikke ressourcerne til at finde rundt i de vanvittige systemer, vi har fået bygget op. Vi professionelle kan jo dårligt selv finde rundt i dem nogle gange, så hvad forventer vi af et menneske, der har det så svært?”

Skærmbillede 2021-04-06 kl. 19.58.00.png

Behandlingstilbud slår ikke til

I Kommunernes Landsforening, KL, er man også enige i, at problemstillingen skal tages alvorligt.

”Det er nogle mennesker, som er meget udsatte og som enten ikke får tilbudt den psykiatriske indsats, de har brug for, eller som ikke opnår et tilstrækkeligt udbytte af den samlede indsats, de får tilbudt,” siger Tina Levysohn, chefkonsulent hos KL. 

 

Der kan være mange årsager til, at de nuværende behandlingstilbud ikke slår til for patienterne. En af dem kan være, at patienterne er svære at placere i et opdelt system.

Katrine Schepelern Johansen fra Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser ser mange tilfælde, hvor patienter ikke bliver taget tilstrækkeligt hånd om, hverken i rusmiddelbehandlingen eller psykiatrien.

“Derimod bliver de mødt med afvisning og fordomme,” siger hun.

Patienter falder mellem to stole

Psykiatriudvalget udformede i 2013 en rapport, der understregede behovet for et styrket samarbejde omkring behandlingen af patienter med dobbeltdiagnose. På den baggrund har Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen udarbejdet retningslinjer til fælles indsatsplaner på området. Dog indeholder de kun anbefalinger om, hvordan en indsatsplan kan se ud. 

Ifølge Danske Regioner halter det samarbejde stadig, til trods for retningslinjerne.

”Vi kan se, at alt for mange af de her patienter falder mellem to stole, og det er et rigtigt stort problem,” siger Sophie Hæstorp Andersen (A), regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

 

Også KL erkender, at det er et område, der kræver en stor indsats og samarbejde.

”Der er tale om et område med en masse indsatser og en masse samarbejdsplaner, men for nogle borgere med særligt svære udfordringer er det er en vanskelig opgave at afhjælpe de psykiske og misbrugsrelaterede udfordringer,” siger Tina Levysohn fra KL. 

Potentiale i tættere samarbejde 

Der er ifølge KL ingen garanti for, at en omstrukturering vil gavne patienterne.

”En opgaveflytning for en bred målgruppe vil skade tilgængeligheden for nogle mennesker, som i forvejen er skrøbelige uden at sikre en tilstrækkeligt effektiv misbrugsbehandling, for det er jo kommunerne, der har kompetencerne til at sikre misbrugsbehandlingen,” siger Tina Levysohn.

Hun peger i stedet på et øget samarbejde som den ideelle løsning for borgerne. KL erkender dog, at en samlet behandling kan have en positiv effekt for nogle.

”Der kan være en lille gruppe af borgere, der er så svært belastede af et kaotisk misbrug og svær psykisk sygdom, at de kan have gavn af en samlet behandling ved en psykiatrisk speciallæge i psykiatrien,” siger Tina Levysohn.

 

Selvom koordinerende indsatsplaner og samarbejde er en god idé, så har det desværre vist sig ikke altid at virke i praksis ifølge Sophie Hæstorp Andersen.

”Patienter, der kæmper med en dobbeltdiagnose, er bedst tjent med, at vi samler behandlingen ét sted,” siger hun.

Det er der, ifølge hende, en række grunde til. Én er, at psykiatrien er vant til at give et ’ensartet behandlingstilbud’, så der ikke er forskel på behandling ud fra hvilken region, man bor i. Sophie Hæstorp Andersen siger, at psykiatrien er bedre rustet til behandlingen af disse patienter. Dog skal de øge fagligheden på området. Regionerne forsøger allerede at optimere behandlingen inden for de eksisterende rammer.

”Jeg oplever, at mange kommuner gerne vil arbejde mere sammen på området,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

KL er enige i, at et øget samarbejde er ideelt.

”Vi ser et potentiale i at skrue op for samarbejdet med psykiatrien i den kommunale misbrugsbehandling,” siger Tina Levysohn.

Hun fremhæver, at kompetencerne til at løfte misbrugsbehandlingen ligger hos kommunerne. Hun antyder dermed også, at løsningen ikke er at lægge misbrugsbehandlingen ind under regionerne.

Både KL og Danske Regioner mener, at der er brug for, at den fremtidige opgavedeling bliver besluttet én gang for alle.

Skærmbillede 2021-04-06 kl. 20.08.28.png

Flere kræver national handling

Blandt sundhedsordførerne på Christiansborg tegner sig et billede af enighed.

”Jeg mener, at det er en bunden opgave i en tiårsplan at adressere det her,” siger Trine Torp (F).

Liselott Blixt (O) og Jane Heitmann (V) er enige i, at der er brug for at få en samlet plan for behandlingen af patienter med dobbeltdiagnoser.

”Vi må fra nationalt hold sige, at der er retningslinjer, der skal følges, ligesom vi gør på kræftområdet og en række andre områder,” siger Liselott Blixt.

“Der er mange udfordringer i psykiatrien, som skal løses, og mennesker med dobbeltdiagnose er en særligt sårbar gruppe, som desværre alt for ofte falder mellem to stole,” skriver Jane Heitmann.

Hun er forundret over, hvorfor regeringen endnu ikke har indkaldt partierne til forhandlinger. 

Trine Torp var også klar på at presse regeringen til at starte forhandlinger på området inden Covid-19’s udbrud.

“Det her er en af de vigtige problemer, vi skal have løst,” siger hun. 

 

Hun mener, at der fra Folketingets side bør vurderes, hvor behandlingen bedst kan tilbydes.

”En handleplan bør sige, hvor vi skal lægge snittet i forhold til behandlingen.”

Vigtigst af alt er, ifølge Trine Torp, at der bliver lavet en fast plan med en klar arbejdsdeling. 

”Det skal være slut med alle mulige små lappeløsninger.”

Borgeren i fokus

”Organisationerne bør være mindre vigtige end borgerne,” siger psykolog Steen Guldager og påpeger, at de indsatsplaner, der allerede findes på området, langt hen ad vejen er på rette spor. 

Han mener, man vil være nået rigtig langt, hvis de koordinerende indsatsplaner var obligatoriske.

Knud Kristensen fra SIND tror, at det er realistisk, at behandlingen af dobbeltdiagnosepatienter kommer ind i en tiårsplan for psykiatrien. Desuden handler det, ifølge ham, ikke kun om det formelle ansvar, men i høj grad også om, hvem der kan løfte opgaven.